Det er nu 2 uger siden, at jeg besluttede mig for, at skulle have Cochlear Implant (CI). Hvor er jeg glad for at have åbnet op for mine tanker omkring min hørelse, samt min beslutning om at skulle have CI. Det har givet rigtigt mange positive henvendelser. Det, jeg især sætter pris på, er f.eks., at mine nære venner har forholdt sig til aspekter omkring min hørelse, som har været meget at svære at forklare om i dagligdagen. Problemet er, at det er et stort emne at snakke om, så hvis man skal snakke om det, skal det være en rimelig dyb samtale, og det er jo ikke lige det, man springer ud i med hverdagens mange small-talk samtaler.
Men ved at have skrevet denne blog oplever jeg, at det er meget nemmere at springe ud i at snakke om det – hvor dyb snakken bliver, kan således afgøres i den enkelte situation. Nogle af dem, jeg omgås mest, giver udtryk for, at de på sin vis ville have ønsket at vide nogle af de ting, jeg skriver om på bloggen noget før. Det stemmer rigtig godt overens med, at jeg selv har irriteret mig over, hvor svært det er at bringe disse emner op. Tænk sig, at der skulle en beslutning om en operation til for, at få denne åbenhed omkring min hørelse ift. min omgangskreds. Så bare spørg løs – jeg vil meget gerne snakke om det 🙂
Jeg følger med i et par grupper på Facebook for nuværende og kommende CI bruger. Det har givet mig rigtig meget at snakke med andre, der står i, eller har stået i en situation, der minder om min. Det er noget, jeg for tiden bruger en del tid på næsten hver dag, og snakken kommer omkring rigtig mange aspekter i forhold til det at få CI. Jeg regner med i et senere indlæg her på bloggen at præsentere en lang række af de interessante kilder, jeg har fundet på nettet omkring CI. Men indtil da vil jeg da lige nævne for eventuelle kommende CI-brugere her på bloggen, at jeg synes, de skal melde sig ind i CI-foreningens Facebook gruppe – det giver rigtig meget at have andre at snakke med og stille spørgsmål til.
Spring ud fra flyveren med en faldskærm som du ikke selv har pakket
Som overskriften indikerer, føler jeg i øjeblikket, at jeg begiver mig ud på en rejse, som jeg ikke kender udkommet af. En af de største udfordringer, jeg kæmper med for tiden, er, at skulle sige farvel til den lyd jeg kender – der er ikke nogen vej tilbage.
Jeg har i et af mine tidligere indlæg præsenteret en række teoretiske eksempler på, hvordan “eksperterne” mener at CI lyder. Disse eksempler lyder for de fleste rigtig forfærdelige. Men det er her væsentligt at forstå, at disse lyde lyder helt forkert af flere grunde – heriblandt:
- Det er teoretiske eksempler – dem der laver eksemplerne ved ikke, hvordan det faktisk lyder igennem et implantat
- Lyden med et implantat er elektrisk – der sendes strøm direkte ind i hørenerven, og denne stimulering er forskellig fra en normal hørelse.
- Når man hører lydeksemplerne med en normal hørelse, er hjernen ikke trænet til den anderledes lyd – det kræver genoptræning at høre med CI
Når jeg læser om forskellige CI-brugeres erfaringer omkring lyden med CI, så hører jeg fra flere sider, at folk efter lang tids træning oplever lyden som “normal”. Derfor er jeg ikke så bekymret omkring udfaldet – jeg vil snarere sige, at jeg er spændt på, hvor godt udbyttet bliver – for det vil jo aldrig blive perfekt. Men det ændrer naturligvis ikke noget ved, at det er svært at forholde sig til, at skulle tage springet. For det er da ikke ligefrem hver dag, man siger ja til, at skulle være helt døv i 3-5 uger, og derefter skulle bruge måneder på at lære at høre igen.
Mange af disse tanker går igennem hovedet hver eneste dag, og det føles meget trættende – for på sin vis går jeg jo i en form for tomrum, hvor jeg ikke selv kan komme videre.
“Jo hurtigere jo bedre”..?
For en uge siden var jeg ved lægen, hvor jeg fik den vaccination, som man skal have inden operationen – egentlig er det i god tid – for jeg fik egentlig at vide, at jeg kunne vente til efter min CT-skanning. Men da der ikke ville være noget problem i, at få den før tid var jeg personligt af den indstilling, at det bare skulle overstås. Alle de ting, jeg skal sørge for at få på plads, vil jeg helst have ud af verden hurtigst muligt – det skal ikke være min skyld, hvis processen trækker ud 🙂
Vaccinationen var der egentlig ikke så mange ben i – det var en Pneumokok-vaccine. Jeg mærkede knap nok nålen, og i dagene efter har jeg kun mærket en meget mild forkølelse og let stivhed i nakken – men det kunne ligeså godt være på grund af spændinger i nakken…
De næste to trin er, at jeg skal have en CT-skanning samt foretaget en balancetest. CT-skanningen laver man for at se præcist, hvordan mine ører ser ud, og om der kunne være nogle forhindringer. Balancetesten er, så vidt jeg har forstået, mest for at have en reference før og efter operationen – balanceevnen sidder også i øret. CT-skanningen og balancetesten vil finde sted d. 10. og 12. december. Når høreklinikken har resultatet af de to undersøgelser, vil jeg blive kaldt ind til en forsamtale med lægen og narkoselægen – i den forbindelse vil jeg få den endelige dato for min operation. Det bliver dejligt 😀
Operationen tager 1½ time på hvert øre med en lille pause imellem, så samlet set vil jeg være i narkose i 4-5 timer (det er de tal, jeg kan se andre har skrevet). Derefter skal jeg forvente en overnatning efter operationen, hvorefter jeg må tage hjem – men man må ikke foretage sig ret meget i de første 2 uger – så det bliver en lang afslappende (og hård?) periode, hvor jeg forhåbentlig kan have overskud til at se et par film eller spille et par spil 🙂 Det er meget forskelligt, hvordan man har det efter operationen – nogen har det helt fint, hvor andre kan bøvle med ømhed, balanceproblemer, tinnitus og at maden kan smage af metal. Det går dog over for langt de fleste 🙂
Der er vist ikke så meget tvivl om, at jeg helst ville have det overstået så hurtigt som muligt – også genoptræningen. Jeg glæder mig helt vildt til at komme til et punkt, hvor jeg igen kan få overskud til mine andre interesser. Men mest af alt glæder jeg mig nok mest til, at kunne høre mere i de situationer, hvor jeg synes, det er sværest at høre noget i dag!