I mit forrige indlæg præsenterede jeg en stor del, af de overvejelser jeg går med for tiden. I det indlæg indsatte jeg også et billede af min hørekurve. Men da der ikke er to hørenedsættelser der er ens, og bare kan sammenlignes ved kun at se på hørekurven, vil jeg i dette indlæg fokusere på, hvor god eller dårlig min hørelse opleves – for det er vel den parameter der giver bedst mening at sammenligne en hørenedsættelse på.

Helt overordnet betyder min hørenedsættelse, at jeg er næsten helt døv når jeg ikke har mine høreapparater. Min hørenedsættelse er ikke ens over alle tonerne, idet jeg kan høre mere bas end diskant. Jeg kan således høre meget høje lyde, såsom døre der smækker, larmende maskiner, og ekstremt højt musik (som på diskotek).

Men det der er mest interessant er jo ikke hvor lidt jeg hører når jeg ikke har høreapparater på, men derimod hvad jeg kan høre i de vågne timer hvor jeg har dem på 🙂

Et skelnetab

Langt hen ad vejen kan jeg faktisk høre de fleste lyde forudsat, at de har nok volumen. Jeg har dog væsentlig nemmere ved at høre de dybe lyde frem for diskant. Udover dette har jeg et meget stort skelnetab på omkring 80%. Et skelnetab betyder, at det bliver svært at høre forskel på de enkelte lyde (lydene bliver mudret sammen).

For mig betyder denne kombination, at jeg har meget svært ved at høre og skelne mellem de enkelte konsonantlyde i sproget. Dermed bliver jeg oftest nødt til at bruge en masse energi på at koncentrere mig og på at gætte hvilke ord, der bliver sagt, ved at sammenholde det jeg hørte med konteksten og det tryk, der bliver lagt på de enkelte vokaler. F.eks. er det nemt ud fra udtalen af vokalerne: “O – ay” at gætte sig til at det sagte ord var “Okay”. Men oftest er det langt mere besværligt at gætte de ord jeg ikke kan høre. Det der f.eks. kunne være svært i nogle situationer, er at høre forskel på ord såsom: “jagt”, “lagt”, “pagt” og “skakt” – det er måske ikke de ord, jeg har sværest ved, men de illustrerer meget godt problematikken sammen med billedet ovenfor.

Helt konkret er konsekvensen, at jeg skal have fuld fokus på den, der siger noget for at høre, hvad der bliver sagt. Det betyder også, at jeg let bliver træt af at opretholde et højt koncentrationsniveau i en samtale. I sociale sammenhænge, hvor der er flere der snakker, er resultatet ofte, at jeg kun følger med i samtalerne i perioder. Når jeg bliver træt, sidder jeg oftest i mine egne tanker, og tænker videre ud fra det sidste, der blev sagt, mens jeg hørte efter. Man kan således sige, at mit hørehandikap medfører en form for social isolation, som jeg ikke rigtig kan gøre noget ved, for jeg skal jo også sørge for at have et overskud af energi – ellers går jeg jo bare ned med stress i stedet.

Jeg er begyndt at tænke over, at jeg meget gerne vil undersøge om jeg kan finde en løsning der vil gøre det lettere for mig at følge med i de mange besværlige lyttesituationer jeg møder i min dagligdag. Derudover er jeg også bekymret for, om jeg bliver ved med, at være så god til at gætte de ord folk siger, da det er enormt opslidende at bruge så meget energi på at være ekstremt koncentreret i alle lyttesituationer. Det er også en af grundene til, at jeg overvejer om Cochlear Implant (CI) kunne være en løsning for mig.

Hvornår er det svært at “følge med”?

Der er, som jeg allerede har været inde på, rigtig mange situationer hvor det kan være svært at følge med, når man har så stort et skelnetab, som jeg har. Men jeg vil her prøve at opsummere hvor, det er jeg oplever problemer med at høre hvad, der bliver sagt:

• En af mine største udfordringer i forhold til at høre er den løse snak mellem flere der snakker sammen. Jeg har et behov for, at folk taler tydeligt og direkte til mig. Er vi flere i en samtale, hvor der snakkes er det naturligt at folk kigger på forskellige personer i samtalen og således ikke kun på mig. Dette indebærer som udgangspunkt, at folk ikke taler så tydeligt, som hvis de talte direkte til mig.
  • Dette er naturligvis et stort problem i sociale sammenhænge, hvor man som udgangspunkt vil være mere end 2 personer i de fleste samtaler. I disse situationer er jeg meget ofte nødt til at koble af mentalt, da jeg kører meget hurtigt tør for energi til at holde koncentrationen samtidig med, at jeg oplever at gå glip af så mange ord, at det kan være umuligt at fange helheden i en samtale. Derfor bliver jeg meget ofte passiv i den type samtale situationer, og jeg har således også meget svært ved at bryde ind i en samtale med relevante input, idet jeg skal bruge tid på at gennemskue, om mit input overhovedet er relevant i samtalen.
  • Ligeledes betyder dette fænomen også, at jeg i en situation på arbejdspladsen kan have meget svært ved at følge med i en samtale mellem to kolleger, og dermed registrere om samtalen kunne være relevant for mig at følge med i – Men det sker dog jævnligt, at jeg kan følge med i enkelte passager. Jeg er på det seneste begyndt at være opmærksom på, at hvis en kollega eller min chef snakker til mig fra deres bord, så skal jeg sørge for at rejse mig og evt. gå hen til vedkommende, så jeg kan mundaflæse samt høre lyden tættere på, end jeg kan fra mit eget bord.
• Jeg er meget glad for musik, men det er næsten helt umuligt for mig at høre hvad, der bliver sunget i musikken. Jeg kan godt høre hvornår ordene synges, men jeg kan bare ikke høre hvad, der synges. Men jeg kan da godt høre et enkelt ord her og der, men det er langt fra nok til at kunne fange, hvad sangen reelt handler om. Derfor benytter jeg selv løsninger som “Tunewiki” i Spotify, som gør det muligt at se sangteksten, mens der synges.
• For lidt over et år siden var jeg på en ungdomslejr for hørehæmmede, hvor vi blev foreslået at gøre brug af guidede afstresnings CD’er. På disse CD’er vil man oftest blive guidet i, hvordan man skal slappe af samt blive fortalt nogle ting, som man skal tænke på, for at kunne slappe af. Til det arrangement blev der afspillet sådan en afstresnings CD, men jeg måtte konstatere, at det faktisk var umuligt for mig at slappe af og samtidig koncentrere mig om hvad, der blev sagt på CD’en. Jeg finder det næsten kontroversielt, at man siger, at den slags guidede afstresnings CD’er kan være godt for hørehæmmede, når de reelt kan have svært ved at høre selve vejledningen.
• Jeg oplever jævnligt normalthørende kammerater og kollegaer, der lige har fundet et “genialt” lydklip, som typisk kommer fra en netradio/youtubevideo – men jeg må desværre konstatere, at det er totalt umuligt at høre den slags lydklip, når de bliver afspillet via elendige computer højtalere eller stereo anlæg – hvis der skal være bare en lille smule chance for at høre det, skal jeg bruge hjælpemidler, der sender lyden direkte i mine høreapparater. Men selv her er det næsten umuligt.
• Ser jeg fjernsyn eller film, som er på dansk, skal det helst være med undertekster – Jeg kan hvis jeg anstrenger mig godt se TV-avis uden undertekster, men lyden skal være skruet meget højt op (stakkels underbo) – men jeg vil stadig gå glip af ord – især hvis der er baggrundsstøj – sådan som der oftest er når de snakker med reportere, der står ude ved “begivenhederne”. Jeg bruger nu en kombination hvor jeg har skruet højt op, samt undertekster på tv-avisen. Men at jeg kan høre en TV-avis er ikke ensbetydende med, at jeg kan se alle tv-programmer med dansk tale hvor der ikke er undertekster. Det væsentlige er, at lyden skal være tydelig, jeg ville for eksempel slet ikke kunne følge med i de mange reality programmer som Big Brother, Robinson og lignende – Det tror jeg nu heller ikke jeg ville selv hvis jeg kunne 🙂
• Fremmedsprog kan være en stor udfordring i og med, at jeg ikke er så vant til det, som jeg er til dansk. Men ikke desto mindre er store dele af mit studie foregået på engelsk både i form af rapportskrivning, undervisning og vejledning. Derfor er jeg rimelig god til at kommunikere på Engelsk. Men da sproget ikke er mit modersmål, er det en absolut nødvendighed, at kunne mundaflæse den, der siger noget på engelsk samt at kunne få gentaget de ord, jeg ikke fanger. Det er således umuligt for mig at tale i telefon på engelsk eller at lytte til en engelsk nyhedsudsendelse i fjernsynet. Derudover er dialekter/accent på Engelsk også meget svært at håndtere – jeg havde f.eks. en vejleder på 3. semester på universitetet som jeg slet ikke kunne forstå på grund af hendes accent – hun kom fra Litauen.
• Er jeg i byen, er det meget svært at føre samtaler. Jeg kan med besvær godt føre samtale med 1-2 personer på små værtshuse – under forudsætning af, at der snakkes direkte til mig. Er jeg på meget larmende værtshuse/diskoteker, så står jeg fuldstændigt af, og må klare mig med den smule mundaflæsning, jeg kan.
  • Her har jeg i øvrigt opdaget, at selv folk med hørehandikap forsøger at tale til mig ved at råbe direkte ind i mit øre – men det er for mit vedkommende ikke nogen fordel, da jeg således ikke vil kunne mundaflæse.
• Generelt kan man sige, at det er en fordel for mig at kunne mundaflæse den, der siger noget. Derfor er det naturligvis også en udfordring for mig at lytte til lydbøger eller andre lydoptagelser, hvor jeg ikke har mulighed for at få gentaget hvad folk sagde. Er talen meget tydelig, kan det godt lade sig gøre, men jeg vil helst undgå at bruge min energi på det.

Men hvad kan jeg så høre?

• At jeg har svært ved at lytte til lydbøger og lignende, står i stor kontrast til det faktum, at jeg sagtens kan føre telefonsamtaler på dansk. Men når man ser på forskellen på at lytte til lydbøger samt radioavisen og så til at føre en telefon samtale, er der den væsentlige forskel, at en telefonsamtale er 2-vejs kommunikation. Med 2-vejskommunikation er det muligt at få den anden part til at gentage passager eller at tale tydeligere – det er det ikke med en fast lydoptagelse.
• Men generelt set har jeg en opfattelse af, at kunne høre tilstedeværelsen af langt de fleste lyde. Det er således ikke volumen, der er mit største problem (selvom det ser sådan ud på papiret) – Jeg mener selv, at mit største problem er at kunne skelne lyde uden at opleve, at de “mudrer” sammen som beskrevet tidligere i dette indlæg.
• Jeg har generelt meget let ved at føre samtaler på tomandshånd under forudsætning af, at der ikke er alt for meget baggrundsstøj.

At jeg har fået så stort fokus på min egen hørelse, er i høj grad medvirkende til et højt fokus på, hvad der skal til for at optimere de lydsituationer, som er sværest for mig. Jeg er således også begyndt at fokusere på, hvad jeg kan sige til folk således, at de kan gøre min mulighed for at følge med lettere.

Comments

comments