Hvor er det bare en fed oplevelse at få så mange positive tilbagemeldinger på min beslutning om at få Cochlear Implant (CI). Men omvendt er det også en underlig fornemmelse at forholde sig til, at så mange mennesker har forholdt sig til min situation, og ikke mindst de frustrationer jeg har lagt på bordet ved at lave denne blog. I skrivende stund kan jeg se, at 145 forskellige personer har været inde og læse på min blog Det synes jeg er vildt mange – bloggen har trods alt kun været tilgængelig i omkring 26 timer.
Men tusind tak for alle de varme tanker og den store interesse i har vist mig – det betyder rigtig meget for mig 🙂
I mit forrige indlæg fortalte jeg kort om, at jeg i torsdags var på høreklinikken i Odense. Her blev det besluttet, at jeg skulle have en operation for at få CI på begge ører. Men i det indlæg fik jeg ikke fortalt så meget omkring selve forløbet på høreklinikken og hvad, der nu skal ske. Nu er jeg blevet positivt mættet på alle de dejlige tilbagemeldinger, og jeg har fået mere overskud samt en endnu større lyst til at skrive videre her på bloggen 🙂
Når man ser på forløbet på høreklinikken i korte træk, så skete der primært 2 ting. Jeg fik først og fremmest lavet nogle udvidede høreprøver. Derudover fik jeg nogle afklarende samtaler med henholdsvis en ørelæge og en audiologi assistent.
Høreprøverne
Den første del af høreprøverne forløb som normalt – de var dog meget mere grundige i den forstand, at der blev brugt mere tid på at teste flere frekvenser samt at finde den præcise grænseværdi for, hvornår jeg kunne høre en lyd. Høreprøven ligner meget de tidligere jeg har fået lavet, så umiddelbart er der ikke så meget at sige her, andet end at den er noget mere nøjagtig.
Ud over selve høreprøven fik jeg også foretaget nogle mere grundige tests af skelneevnen, og her var resultatet et skelnetab på 60% og 72% på henholdsvis højre og venstre øre.
For at sikre, at høreprøven var målt korrekt, skulle jeg også have lavet en automatiseret test, hvor jeg ganske enkelt skulle ligge ned på en seng med 4 elektroder, som var sat fast bag ørerne og to steder i mit ansigt. Det var nu egentlig en behagelig test, for jeg skulle ikke gøre andet end at slappe så meget af, som jeg overhovedet kunne mens der blev afspillet nogle kliklyde, som måske kunne lyde lidt ligesom et maskingevær på lang afstand 😉 Den største udfordring var således blot at ignorere lydene samt, at det var en meget dårlig hovedpude, som de havde lagt på sengen.
Samtale med ørelægen
Efter de udvidede høreprøver fik jeg en snak med ørelægen for at få afklaret, hvorvidt CI ville være en god løsning for mig. Ørelægen lagde ud med at spørge ind til mine hørehistorie. I meget korte træk er min hørehistorie, at jeg fik de første høreapparater, da jeg var 2-3 år, og at min hørelse har været progressiv, til jeg var omkring 10 år. Her blev den stabil i omkring 10 år. I de senere år er hørelsen igen begyndt at blive dårligere – det er naturligvis en væsentlig grund til, at jeg begyndte at lede efter nye muligheder.
Efter at have fået min hørehistorie spurgte lægen ind til min hørelse, og de problemer jeg oplever. Her fortalte jeg naturligvis om meget af det, jeg har skrevet om her på bloggen. Herunder fortalte jeg, at jeg havde kontakt til flere, der har CI, som jeg havde indtryk af kunne høre bedre end mig i nogle situationer. Men jeg fortalte i høj grad også om alle de situationer, hvor jeg oplever problemer med at høre som beskrevet i dette indlæg.
Lægen fortalte mig, at når hun kiggede på de prøver, der var blevet lavet, så er jeg en meget oplagt kandidat til at få CI. Nu kan jeg ikke huske præcist, hvordan hun udtrykte det, men jeg blev meget overrasket over, at hun var så positivt indstillet på, at jeg skulle have CI. Jeg havde, som jeg også nævnte i mit forrige indlæg, været meget i tvivl om hvorvidt, jeg hørte så dårligt, at CI kunne være en løsning for mig. Det var en meget stor lettelse at få det at vide. Mit skrækscenarie var således blevet aflyst 🙂
Efter lidt løst snak om CI, snakkede vi mere specifikt om hvad for en løsning, jeg skulle have. Her tog jeg selv initiativ til at tage en snak om, hvorvidt jeg skulle få operationen på 1 eller 2 ører. Jeg havde på forhånd læst en del om fordele og ulemper ved at få CI på 1 eller 2 ører. Jeg vil ikke gennemgå alle fordele og ulemperne her, men de vigtigste argumenter for at få 2 implantater var i mine øjne, at rigtig mange som havde fået det på et øre, gerne vil have CI på deres andet øre senere. Derudover er der mange som oplever, at fordi de kommer til at høre bedre på det opererede øre, så begynder deres hjerne at nedprioritere den lyd, de får fra det andet øre – det betyder, at man i praksis kommer til at høre dårligere på det øre, og derudover giver den forskellige lyd også en dårligere evne til at retningsbestemme, hvor en lyd kommer fra.
Lægen gav mig ret i mange af de betragtninger, jeg havde omkring det, og i den sidste ende blev det således besluttet, at jeg ville gå efter at få det på begge ører. I den sidste del af samtalen gennemgik vi de risici, der naturligvis er i forhold til operationen, samt de ting der skulle på plads, inden operationen kunne foretages.
I korte træk mangler jeg således blot at få foretaget en CT skanning, en balancetest og at få en vaccination (pneumokokvaccine). Jeg har i dag fået en indkaldelse til CT-skanningen, som vil finde sted d. 10. december – det bliver spændende – men slet ikke så spændende, som det bliver at få den endelige dato på operationen 🙂
Samtale med audiologi assistenten
Efter snakken med ørelægen skulle jeg snakke med en audiologi assistent. Her blev jeg præsenteret for selve det implantat, jeg skulle have samt den processor, som jeg skulle have på øret. Her fortalte hun, at producenten var på vej med en ny processor, som ville være bedre og mere kompakt. Men inden vores samtale havde hun kontaktet producenten og fået lavet en aftale om, at jeg ville kunne starte med den nuværende processor og få den ombyttet til den nye så snart, den var på markedet. Fedt 🙂
For at det skulle være muligt at lave sammenligning af min evne til at høre før og efter min operation, lavede vi i øvrigt nogle flere skelne tests. Her viste det sig lidt ironisk, at jeg ikke havde nogen nævneværdige problemer med de almindelige tests hvor hun bare læste sætninger op, som jeg skulle gentage. Derfor gik vi videre med en anden test af evnen til at skelne i støj. Denne test foregik ved, at jeg sad ved en computer, som afspillede nogle meget besynderlige sætninger, imens der var støj i højttalerne. Jeg skulle så trykke på de ord jeg mente, at jeg havde hørt – for hvert ord kunne jeg vælge mellem 3 forskellige ord på skærmen. Det der gjorde denne test svær, var, at jo mere rigtigt jeg svarede, desto højere blev støjen i forhold til talen – og omvendt. Det er en test, der godt kan virke meget frustrerende, fordi man i perioder føler, at man ikke forstår et plap, af hvad der bliver sagt. Hun sagde i øvrigt, at normalthørende også ville få denne oplevelse, hvis de tog testen. Resultatet af Signal-støj-forhold testen var en score på så vidt jeg husker det +1,034 – normalthørende scorer så vidt jeg husker det et sted mellem -5 og -6. Pt. kan jeg dog ikke helt forklare, hvad det reelt betyder – det håber jeg at blive meget klogere på senere 🙂
Nu ser jeg blot frem til det mega spændende forløb, jeg har fået sat igang – og så nyder jeg i høj grad, at i er så mange, der har sendt mig varme tanker og på anden vis forholdt jer til dette projekt 😀